Vandværket taber retssag om fuldmagter
Vandværket taber retssag om fuldmagter
Retssagen omkring fuldmagter i i forbindelse med generalforsamlinger 2016 i Halsnæs Vandforsyning er nu afsluttet.
En Retskendelsen af 13/2 2018 har medført, at der skal fjernes et lille stykke tekst i Vandværkets vedtægt paragraf 9.2, der blev tilføjet i forbindelse med en vedtægtsændring i 2016, dvs. teksetn i paragraf 9.2 skal rettes tilbage til som den var før generalforsamlingen 2016.
Teksten i paragraf 9.2 var før ændringen i 2016:
Et medlem kan afgive stemme ved skriftlig fuldmagt. Et medlem kan dog udover egen stemme kun afgive yderligere en stemme ved fuldmagt.
I 2016 blev der formuleret mulighed for at fremsende fuldmagter til bestyrelsen og der blev derfor yderligere tilføjet: Denne begrænsning gælder dog ikke ved fuldmagter udstedt til bestyrelsen.
Det er tilføjelsen anført med kursiv, retten har besluttet skal fjernes, idet rettens beslutning medfører, at andelshavere ikke kan afgive deres stemme ved at fremsende en fuldmagt herom til bestyrelsen.
Denne rettelse er foretaget i vedtægten, dvs. at teksten nu er den fra før generalforsamlingen i 2016.
Bestyrelsen agter ikke at anke kendelsen, da teksten ikke har nogen betydning for vandværkets drift og dagligdag, og derfor ikke ser nogen grund til at bruge flere penge og mere tid på dette spørgsmål. Vandværket skal betale kr. 20.000 i sagsomkostninger til sagsøgere, og hertil omkostninger til egen advokat i forbindelse med sagen. (sagsøgers advokat har efterfølgende kæret ansættelsen af sagsomkostninger, men udfaldet heraf er endnu ikke kendt)
Bestyrelsen er imidlertid skuffet over beskyldninger om magtmisbrug.
Det har aldrig været hensigten. Tværtimod. Med vedtægtsændringen i paragraf 9.2 var det bestyrelsens ønske at gøre den eksisterede vedtægt mere tydelig. Vandsektoren er stramt lovreguleret, så i praksis har bestyrelsen kun indflydelse på det at levere vand i hanerne.
Hvad betyder kendelsen for andelshaverne ??
Konkret betyder kendelsen ikke andet end at Andelshavere, der ikke kan møde op til generalforsamlingen, kun kan udstede en fuldmagt til en anden andelshaver, ikke til bestyrelsen.
Bestyrelsen finder ikke, at det er en kendelse der styrker demokratiet. Tværtimod.
De fleste tilfredse andelshavere møder ikke frem til generalforsamlingen. Der kommer normalt kun ca. 50 personer til generalforsamling ud af ca. 5.000 medlemmer, dvs. ca. 1%.
Det lave deltagerantal gør det nemt for en lille flok andelshavere at få indflydelse i forbindelse med generalforsamlingens behandling af dagsordenen.
Baggrunden for retssagen
I 2016 fremsendte en andelshaver et forslag om nedsættelse af honoraret til bestyrelsesmedlemmerne. Forslagsstilleren trak dog forslaget på generalforsamlingen, da det blev klart, at de deltagende ikke syntes om forslaget.
Der har aldrig tidligere været fremsendt fuldmagter til bestyrelsen. Men på grund af honorarforslaget var der op til generalforsamlingen i 2016 fremsendt fuldmagter til BESTYRELSEN, hvor andelshavere bad bestyrelsen sikre, at deres stemme blev medtalt. De fleste fuldmagter var udformet som generalfuldmagter, dvs. at bestyrelsen skal sikre andelshaverens stemme bliver talt med til alle generalforsamlingens afstemninger. Kun få var specialfuldmagter, som kun er en stemme til et enkelt eller flere konkrete punkter på generalforsamlingens dagsordenen.
Til samme generalforsamling havde bestyrelsen fremsendt forslag til en række lovændringer. Generalfuldmagterne blev derfor anvendt i forbindelse med behandling lovændringerne. Fuldmagterne blev dog kun udslagsgivende på vedtagelse af tilføjelsen i teksten i paragraf 9.2.
Det er dirigenten, der bestemmer om en indleveret fuldmagt kan godkendes og bruges. Dirigenten bestemte, at fuldmagterne til bestyrelsen kunne bruges. Denne beslutning blev taget på baggrund af en juridisk forhåndsundersøgelse. Det var dirigentens opfattelse, at bestemmelser i Selskabsloven var gældende her, ud over vandværkets vedtægt.
Tre andelshavere var uenige heri, og anlagde derfor sag både mod dirigenten og mod vandværkets bestyrelse, idet en sag mod dirigenten ikke ville kunne bruges som grundlag for en tekstrettelse i vandværkets vedtægt. Sagsøgerne tabte sagen mod dirigenten, mens dommeren fandt, at Selskabsloven ikke kunne anvendes, som dirigenten mente. Derfor tabte vandværket denne del af sagen.
Det kan tilføjes, at vandværkets advokat i sagen er særdeles overrasket over udfaldet, netop fordi dirigentens holdning omkring anvendelse af selskabsloven inden generalforsamlingen i 2016 var grundigt undersøgt - og vurderet af flere advokater.
Baggrunden for sagsøgernes utilfredshed var iflg. domsudskriften, at de var af den opfattelse, af fuldmagter til bestyrelsen kunne bruges fuldmagter til at få større indflydelse. Dette er, er ifølge bestyrelsen, ikke korrekt, idet ALLE andelshavere kan indsende en fuldmagt med deres stemme til bestyrelsen, så bestyrelsen har ikke bedre mulighed for at samle flertal for sine forslag end andre vha. fuldmagter.
Alle væsentlige vandværksforhold er lovreguleret
Øget magt er illusorisk: Bestyrelsen bestemmer ikke ret meget i et vandværk, udover rene driftsforhold. Det meste er ”lovreguleret”.
Overordnet gælder Vandforsyningsloven, der vedtages i folketinget. Vedtægten vedtages af medlemmerne på generalforsamlingen. Regulativet, der regulerer forhold mellem vandværk og forbrugere, vedtages af kommunalbestyrelsen, og det er Vandsektorloven der fastlægger hvor meget der må opkræves for vand.
På baggrund heraf, vi bestyrelsen virkelig anbefale alle medlemmer om fremtidigt at møde op til generalforsamlingen. Det giver det bedste demokrati finder bestyrelsen.
